Appetizer.

Han kunne se, at pastadejen var tæt på at trække hende ud over kanten, da han tog den ud af køleskabet, ud i det eftermiddagshede køkken. Det havde den altid været, og de vidste begge to hvad det betød, når han lod hende se ham gøre den klar. Hans lækre lady blev til et kogende springvand bare han nævnte det.
”Den er blevet lidt for kold, så det tager nok lidt at få blødgjort den – du skal have lidt at drikke imens”, sagde han henkastet og skænkede hende et glas kold Blanc. Hendes krop gnistrede mod stoffet i den meget lette sommerkjole, da hun satte sig uroligt på stolen ved siden af ham. Hendes øjne klæbede til hans hænder – store, langsomme og på arbejde med den mørkegule, glatte masse. ”Jeg ved godt, at du bliver horny nu”, sagde han nydende, mens han masserede dejen ud til en tyk plade og foldede den omhyggeligt ind i sig selv. Han kastede et blik på hende mens han satte knoerne i og lagde hele sin vægt ned over bordet. Glasagtige, drømmende øjne.
”Kan du mærke det?” – ja hun kunne, hendes brystvorter prikkede små bjergtoppe i hendes kjole. Han vidste, at hun så hans blik, mens han åd hendes lækre krop med øjnene – hendes bryster, der nærmest svulmede ud mod ham, hendes hofter under det tynde lag stof. Hun bevægede sig, bare et lille drej i de frække hofter. Liderlig som en hunkat, men stædig nok til at forsøge at skjule det… ”Det går ikke. Lidt for tør”, sagde han ærgerligt og rakte ud efter olien. Han hørte hende fylde lungerne, da han hældte en kold stråle ned på den gyldne flade – nu skinnede den i spotlyset. Han satte fingerspidserne ned.
”Jeg kan godt mærke duften af dig”, sagde han, mens fingrene gled hen over den glinsende, allerede slimede overflade. ”Glæder mig til at sætte læberne på!” . Et lillebitte klynk, glødende kul i hendes øjne.
”Dine hænder er vist helt våde nu”, hviskede hun, mens hun pludselig gled ned fra stolen, ned bag ham. ”Så må du hellere holde dem på bordet, så du ikke sviner noget til…”. Hendes fingerspidser på hans inderlår var en overraskelse, især fordi hun fortsatte med edderkoppeagtigt fine bevægelser op under hans shorts. Okay, koncentrere sig, ikke tænke på den dunkende fornemmelse i maven, ikke tænke på det blanke spor, hun fandt øverst oppe… ”Uuuuhhh, someone is going commando”, kurrede hun lystent mens han hold hele sin krop i ro undtagen hænderne, der maste, æltede, formede så hårdt han kunne, mens han mærkede hendes slanke fingerspidser så tæt på den bankende, glat savlende pik… ”Jeg er altså temmelig sulten, så jeg håber ikke, du lader noget forsinke din madlavning”. Slanke fingre omkring hans nosser – hans tænkte på valnødderne, der skulle i den hede fløde senere. Rolig nu – rulle den smidige dej ud, sådan – en skarp kniv. Hendes negle ridsede hans lårmuskler i takt med at kniven gled gennem den flade dej, mens en hånd endelig lukkede sig om det glødende skaft, trak langsomt tilbage.
Hun anede ikke, hvad hun lagde i ovnen til sig selv, tænkte han, mens alt blev rødt for hans øjne...

Introduction

You do not argue with you favorite dish. You open your eyes and take it in, hungrily, with an ever increasing lust for that which it offers you. And then you devour it, loving what it does to all your senses at once, caressing it, opening yourself up to everything it is. No questions, just the insane lust to
eat her.